Som et af Danmarks ældste børneteatre har Det Lille Teater siden 1966 skabt forestillinger for børn i aldersgruppen 2-10 år (i særlige tilfælde op til 12 år). Teatrets formål er at skabe scenekunst, der underholder, udfordrer og pirrer fantasien hos både børn og deres voksne.
I løbet af et år spiller Det Lille Teater i Lavendelstræde 2-3 forestillinger. I Kongens Have findes Marionet Teatret, som også er en del af Det Lille Teater. Her opføres hver sommer gratis dukkeforestillinger under åben himmel for alle fra 2 år og op.
Det Lille Teater er børnenes teater. Derfor bestræber vi os på altid at møde børnene, hvor de er i deres forståelse af verden. Teatret er også indrettet først og fremmest med børnene for øje – teatersalens sæder er dimensioneret til børn, og foyeren er dekoreret med billeder og illustrationer, der giver børnene mulighed for at undersøge forestillingens univers, allerede inden de træder ind i salen.
Vores forestillinger er udviklet specifikt til målgruppen, så de stimulerer både sanser og tanker. Vi tror på, at børnene får mest muligt med sig, hvis teateroplevelsen lever både før, under og efter selve forestillingen. Derfor får alle børn et gratis program, som de kan tage med sig hjem. Vi udvikler også undervisnings- og legematerialer, som skoler og daginstitutioner kan downloade gratis fra vores hjemmeside og bruge både før og efter et besøg i Det Lille Teater.
Det Lille Teater blev stiftet i 1966 af Vibeke Gaardmand og blev det første stationære børneteater i København. Teatret ligger i en gammel ejendom fra 1789 i baggården til Lavendelstræde 5-7. Her har det ligget i 60 år.
Marionet Teatret blev ligeledes stiftet i 1966. Det var kunstmaleren Helgo Jørgensen, der tog initiativet til at starte en dukketeater-tradition i Kongens Have. Siden overtog Birte Norst, som drev teatret indtil 2012, hvor Marionet Teatret fusionerede med Det Lille Teater.
I dag ledes Det Lille Teater & Marionet Teatret af Camilla Hübbe som ét teater under to tage. Om sommeren spiller vi i Kongens Have – resten af året spiller vi i Lavendelstræde.
Læs mere om historien HER.
Her finder du Det Lille Teater
Det Lille Teater har til huse i Indre by, nærmere bestemt Lavendelstræde 5-7.
Der er rig mulighed for at komme til teatret med offentlig transport. Teatret ligger blot 5 minutters gang fra Rådhuspladsen og ca. 500 meter fra Gammel Strand. På gaden foran teatret er der mulighed for at parkere sin cykel. Der er desværre ikke parkeringspladser tilknyttet teatret, og parkeringsmulighederne i Indre by er generelt begrænsede. Kommer I i bil, anbefaler vi derfor at tage hjemmefra i rigtig god tid.
Her finder du Marionet Teatret
Marionet Teatret ligger i Kongens Have. Adressen er Kronprinsessegade 21, men der er adgang til teatret gennem indgangene til haven.
Vi anbefaler at tage cyklen eller benytte offentlig transport til Marionet Teatret, da parkeringsmulighederne omkring Kongens Have er begrænsede. Nørreport og Kongens Nytorv ligger ca. ti minutters gang væk.
Kom i god tid
Vores forestillinger starter til tiden. Vi anbefaler derfor, at I kommer i god tid. På Det Lille Teater er det ikke muligt at blive lukket ind i salen efter forestillingsstart, da det forstyrrer både resten af publikum og spillerne på scenen.
Pladserne er unummererede, og døren til salen åbner først kort før forestillingsstart. Vi hjælpes ad med at sikre, at der bliver plads til alle, og at alle børn kan se, hvad der foregår på scenen.
Mad og drikke
Vi har ingen café. På Det Lille Teater må medbragt mad og drikke nydes i foyeren før og efter forestillingen, men ikke i teatersalen.
Aldersbegrænsning
Det Lille Teaters forestillinger er specifikt målrettet den angivne aldersgruppe. Den nedre aldersgrænse skal altid overholdes. Aldersgrænserne er til for at give alle børn i salen de bedste forudsætninger for en god teateroplevelse. Vi forbeholder os derfor retten til at afvise børn, der ikke er gamle nok.
Her på siden kan du finde information om vores forestillinger, billetter og priser, tilbud til skoler og daginstitutioner og Marionet Teatret. Er der noget, du er i tvivl om, så tjek, om svaret kan findes under ”Oftest stillede spørgsmål” længere nede på denne side.
Du er også altid velkommen til at kontakte os på tlf.: 70 87 52 20 eller info@detlilleteater.dk.
Det Lille Teater & Marionet Teatret
Kontor: Lavendelstræde 5-7 1462 København K
Spillesteder:
Det Lille Teater: Lavendelstræde 5-7 1462 København K
Marionet Teatret: Kongens Have, Kronprinsessegade 21 1306 København K
Tlf. 70875220
CVR 48167713
OFTEST STILLEDE SPØRGSMÅL
Henvender du dig minimum 3 dage i forvejen, kan billetter købt på Det Lille Teaters hjemmeside ombookes til en anden spilledag i forestillingens spilleperiode, så længe der er ledige billetter.
Det koster et ombookingsgebyr på 50 kr.
Læs hvordan du gør HER
Nej. Du kan desværre ikke få dine teaterbilletter refunderet. Teaterbilletter er undtaget fortrydelsesretten, og man kan derfor ikke fortryde, når først man har købt billetterne. Kun I tilfælde af aflyst forestilling fra teatrets side refunderer vi billetter.
Nej. Desværre har Det Lille Teater ikke kapacitet til at administrere ventelister til vores udsolgte forestillinger. Men hold øje med hjemmesiden, da der kan blive frigjort pladser til en ellers udsolgt forestilling i tilfælde af ombookinger.
Dørene til foyeren åbner 30 min. før forestillingens start. Dørene til teatersalen åbner først lige inden forestillingen går i gang.
OBS: Vi lukker ikke publikummer ikke ind i salen, efter forestillingen er startet – så kom i god tid. Vi anbefaler 15-20 minutter inden forestillingsstart.
Vi lukker ikke publikummer ind i teatersalen, efter forestillingen er startet. Vores teatersal er lille, og derfor er det forstyrrende for både publikummer og skuespillere. Kom derfor i god tid – vi anbefaler 15-20 minutter før forestillingsstart.
Det er ikke muligt at få refunderet eller ombooket billetter, hvis man bliver afvist, fordi man er kommet for sent.
Der er ingen parkeringspladser tilknyttet teatret, og parkeringsmulighederne i Indre By er generelt begrænsede. Kommer I i bil, anbefaler vi derfor, at I tager hjemmefra i god tid.
Overvej, om I kan rejse med offentlig transport i stedet. Teatret ligger knap 200 meter fra Rådhuspladsen og 500 meter fra Gammel Strand Metrostation.
Det samme gælder Marionet Teatret i Kongens Have. Her anbefaler vi også at benytte offentlig transport, f.eks. til Nørreport, som ligger 10 minutters gang derfra.
Der må gerne nydes mad, frugt mm. og drikkevarer i foyeren, men ikke i salen. For institutioner og privatpersoner som ønsker at spise deres madpakker i foyeren, er der mulighed for det før dagens første forestilling og efter dagens sidste forestilling, men ikke mellem forestillinger.
Til institutioner: Vi bliver glade for at få besked på forhånd, hvis I ønsker at spise madpakker i forbindelse med teaterbesøget.
Vi har aldersbegrænsning på vores forestillinger for at sikre at alle børn i salen får en god oplevelse i teatret. Vi beder alle publikummer overholde den nedre aldersgrænse og forbeholder os retten til at afvise børn under aldersgrænsen, for at sikre at alle får en god oplevelse.
MEDARBEJDERE
Scenemester og teatertekniker