Det Lille Teater

Lavendelstræde 5-7
1462 København K
tlf: 33 12 27 12
dlt@detlilleteater.dk

teaterbilletter_dk_logo_319x35.png

I gamle dage...


Den 31. august 1966 åbnede Det lille Teater for første gang dørene for en teaterforstilling for børn. Det var i baghuset til Lavendelstræde 7, i en del af købmand Hommels gamle købmandsgård. Der hvor teatrets værksted er nu, var der dengang hestestald, med plads til også en ged. Denne ged har givet Staffan Westerberg inspiration til stykket "Købmand Hommels Ged", som blev opført i 1986.  

Ejendommen er meget gammel, helt tilbage fra 1789. Der har både været snapsebrænderi og vintapperi i huset. I den tid, købmand Hommel og hans far ejede butikken og ejendommen, er der ikke sket de store ændringer, købmandsbutikken var intakt, indtil l. april 1997, da ejendommen blev solgt. I de første år kunne man hilse på både hest og ged, når forestillingen var forbi. Men nu er hestene væk og det er geden også...

Det var altså her, at landets første stationære børneteater gjorde sin entre. Det Lille Teater blev skabt af Vibeke Gårdmand og Kaj Matthiessen, og den første forestilling, "Karrusellen går", lavede Kaj Matthiessen sammen med Halfdan Rasmussen og Benny Andersen. I de sidste år, inden Vibeke Gårdmand døde i 1980, blev teatret ændret fra et direktørteater, til et kollektivt ledet teater. Det lille teater er i dag et lille storbyteater, i Københavns kommune. 

I tidens løb er der foretaget flere ombygninger. Sidst i 1995. Da blev den ene scene gjort større, så der blev bedre udsyn fra de 90 pladser, men det er stadig Det Lille Teater.

Det Lille Teater har premiere på 3 nye forestillinger pr. sæson, med i alt ca. 300 opførelser, som henvender sig til børn i alderen 2-10 år, i København, Københavns omegn og det meste af Sjælland, med 2 daglige forestillinger

Jubilæum

I 2006 havde Det Lille Teater 40 års jubilæum. Det er en
betragtelig alder for et børneteater i København.

Vi benyttede lejligheden til at samle nogle af de historier, der kan fortælles om teatret - især om de første år, som ikke så mange længere kan huske.

Der er altså ikke tale om nogen systematisk 'teaterhistorie', men om en række personlige erindringer og anekdoter, som kan være med til at fortælle, hvorfor og hvordan Det Lille Teater er blevet til dét, det er...

Klik på de links, der står lige herunder, hvis du vil læse mere om Det Lille Teaters gamle dage.

Efterhånden vil historierne blive suppleret med billeder fra tiden.

Louis Weisdorff: Det Lille Teaters Forhistorie...

Klaus Simonsen: Interview med Staffan Westerberg 2002

Det Lille Teater på Museum


"Når man fylder fyrre år, har man lov at komme på museum",
sagde Teatermuseets leder, Ulla Strømberg til os, da vi i
forbindelse med vores 40 års jubilæum ville lave en udstilling af dukker,
plakater og scenografier.
Fyrre år er en passende alder til at begynde at sikre at
erindringerne ikke forsvinder i glemslens tåge.


Det Lille Teater udstillede en lang række af de dukker,
der har været med til at gøre forestillingerne dramatiske,
sjove og rørende - både Kaj Matthiessens pudsige udnyttelse
af dagligdags objekter som en rispapirlamper og et toiletsæde (!)
Samt Rolf Søborg Hansen og Poul Arne Krings dukker.


www.teatermuseet.dk

 

fordringforbudt1968.jpg

Fodring Forbudt, 1968
Birte Norst, Kaj Matthiessen


imavenoverbyen1969.jpg

 I maven - Over byen, 1969
Staffan Westerbergs første forestilling på Det Lille Teater

teaterihatten1970.jpg

Teater i Hatten, 1970
Torben Hellborn, Maria Stenz




 

Hvis du selv har billeder liggende af Det Lille Teater i gamle dage, vil vi meget gerne se dem - og måske ha' lov at bruge dem på hjemmesiden her.

Louis historie

Staffan